Gå til hovedindhold

Kurser til dig

Jobcenter Horsens tilbyder forskellige korte forløb, som kan hjælpe dig i din jobsøgning.

6. nov. 2025

Kurserne kaldes 'temamøder' og er gratis at deltage i, uanset om man i forvejen er i kontakt med jobcentret eller ej. 

Læs mere om de enkelte forløb herunder. 

Temamødet om jobsamtale er for dig, der søger arbejde og vil blive bedre til at gå til jobsamtale.

Formål

Under en jobsamtale er det vigtigt, at du fremstår positiv, professionel og motiveret. Det er her, du sælger dig selv i jagten på det nye job. Det er derfor vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser om både forberedelse, afholdelse og opfølgning. 

Indhold på temamødet 

•    inspiration til en god forberedelse, så du kan stille nogle relevante spørgsmål til arbejdsgiver; herunder research på digitale platforme
•    bevidsthed om personlig fremtoning
•    håndtering af typiske spørgsmål under jobsamtalen, så du fremstår selvsikker
•    mentale værktøjer, der styrker dig både før og under samtalen
•    gode råd til opfølgning på jobsamtalen
•    gode råd til digitale hjælpeværktøjer

Mødested og tidspunkt

⌚ Tid: Kl. 12.00-15.00 

📍Sted: Holmboes Allé 2 (Politiets bygning), st., 8700 Horsens. 

📅 Dato og tilmelding: Du kan få oplyst aktuelle undervisningsdatoer - og tilmelde dig - på tre forskellige måder:

  • selvbooking på Jobnet 
  • via din beskæftigelsesrådgiver på jobcentret
  • ring til jobcentrets booking på tlf. 76294740

Find vej

Jobcenter Horsens har flere forskellige adresser rundt omkring i Horsens. 

Forløbet foregår på Holmboes Allé 2 (Politiets bygning), st., 8700 Horsens.

Der går busser lige til døren. Fra banegården kan du på ca. 15 minutter gå om til os.

Er du i bil? Vær opmærksom på, at der mange steder i området er tidsbegrænset parkering eller betalingsparkering. 

Temamødet er for dig, der vil høre om forskellige veje, du kan tage for at komme tættere på dit næste job. Det kan fx være praktik, ansættelse med løntilskud eller som voksenlærling. 

Formål med temamødet

Mange oplever at en virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud bliver springbrættet til det næste job. Det giver dig mulighed for at snuse til nye brancher/opgaver og opkvalificere dine kompetencer. Det er samtidig en perfekt måde at få foden inden for i en virksomhed på. 

Det kan også være, at en uddannelse via voksenlærlingeordningen eller et uddannelsesløft er vejen frem for dig. 

Indhold på temamødet

På temamødet får du
•    stærke argumenter du kan bruge over for virksomhederne, når du skal sælge dig selv
•    viden om, hvordan du tager kontakt til en mulig arbejdsgiver og researcher digitalt på virksomheden
•    fornyet motivation og en plan for din jobsøgning 
•    indsigt i de forskellige alternativer, der findes som jobsøgende
•    brug af digitale jobsøgningsplatforme 
•    gode råd om digitale værktøjer